Pile Allé
Pile Allé 33, 2000 Frederiksberg. Telefon nummer 2898 3992
Fakta:
Pile Allé 33, 2000 Frederiksberg. Telefon nummer 2898 3992
Tilbudsleder: Lone Birkebæk Andersen
Afdelingsleder: Synnøve Vistoft
15 pladser. Takst i 2018: 1.018 kr. pr. døgn
Om tilbuddet:
Botilbuddet er oprettet efter §85. Målgruppen er borgere med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsnedsættelse – borgere med særlige behov.
Vi har en anerkendende tilgang til den enkelte borger
Vi har fokus på den enkelte beboers livskvalitet og dette sikres bl.a. igennem selvbestemmelse, respekt, omsorg og individuel tilpasset pædagogik.
Vi tilbyder hjælp til selvhjælp for herigennem at vedligeholde beboernes tilegnede færdigheder og fremme den enkeltes udvikling.
Vi giver individuel støtte til hygiejne, kost og husførelse generelt, til aftaler både privat og i forhold til offentlige instanser. Vi taler med beboernes om deres trivsel privat og på jobbet.
Vi tager udgangspunkt i beboernes livshistorie og prioriterer derfor samarbejdet med pårørende. Vi er lydhøre og forsøger at være tydelige i vores kommunikation og anerkender de pårørendes kendskab til deres familiemedlemmer.
Myndigheden (sagsbehandler) udarbejder på et årligt handleplansmøde med beboeren og dennes kontaktpædagog nogle individuelle indsatsmål. Disse indsatsmål tager udgangspunkt i Voksen UdredningsMetoden (V.U.M) Herefter udarbejder vi en pædagogisk handleplan, hvor vi beskriver hvordan vi sammen med beboeren vil arbejde med de fastsatte mål. Hertil bruger vi "Faglige Kvalitets Oplysninger" (FKO), samt KRAP, som er medarbejdere uddannet i metoden Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik.
Om området/boligerne:
Botilbuddet er beliggende i et almindeligt boligkvarter, lige overfor Søndermarken. Botilbuddet på Pile Allé ligger i en nyopført ejendom med moderne og funktionelle to-værelses lejligheder. Der er adgang til 2 fællesstuer, fælles vaskeri, motionsrum tagterrasse og gårdhave.
Placering af boligerne på 5 etager forudsætter dog, at beboerne er forholdsvis velfungerende og selvhjulpne.
Ydelser og samværdsaktiviteter:
Kerneydelsen i botilbuddet er socialpædagogisk støtte. I den daglige praksis omfatter socialpædagogisk støtte en lang række aktiviteter, som retter sig mod forskellige funktionsområder, bl.a.:
- ADL, herunder hygiejne, forplejning og helbred
- Psykiske, intellektuelle og sociale kompetencer
- Økonomi
- Færden uden for hjemmet
- Uddannelse og beskæftigelse
- Fritidsaktiviteter
- Vedligeholdelse af færdigheder
Der afholdes husmøder efter behov. Der er forskellige traditioner i løbet af året og fælles ture ud af huset. Derudover er der også forskellige arrangementer i weekenderne eks. motion, film, spil, wii mv.
Vi opfordrer til socialt samvær beboerne i mellem og støtter, opfordrer og guider de beboere der ønsker at gå på aftenskole.
Tilsyn:
Der føres socialt tilsyn af Fåborg-Midtfyn