Fakta

Lauritz Sørensens Vej 103, 2000 Frederiksberg

Telefon nummer: 28985071

Leder: Martin Pedersen, 28985070, mape12@frederiksberg.dk

Pladser: 16 døgn pladser, 14 uden døgn pladser

Målgruppe:

LSV er et § 107 botilbud med og uden døgndækning. Botilbuddet henvender sig til borgere i mellem 18-55 år. med forskellige psykiatriske problematikker

Generelle problematikker: Autisme, ADHD, OCD, tilknytningsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, angst og mental retardering. Derudover kan beboerne også have sociale problemer, såsom kriminalitetstruende adfærd, og et forbrug af rusmidler.

Medarbejdere på LSV:

1 Forstander

1 Afdelingsleder

10 fastansatte medarbejdere/pædagoger som alle har en kontaktpersonsfunktion for de beboere, der er indskrevet på LSV. Medarbejderne arbejder i et vagtrul med indlagt flekstid og døgndækker botilbuddet alle ugens dage.

Vi har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde repræsenteret på LSV, men varetager alle samme pædagogisk funktion.1 pædagogstuderende indgår desuden som en fast del af arbejdstidsplanen.

Til Lioba og LSV er der tilknyttet 11 tilkaldevikarer, som dækker på tværs af enhederne.

Vores tilgang:

Vores primære formål er, i samarbejde med beboeren, at planlægge pædagogiske indsatser, således at beboeren opnår færdigheder og kompetencer, som giver de bedst mulige forudsætninger for at komme ud og bo i en mere selvstændig boform med ingen eller mindre støtte.
Vi ønsker at være et botilbud, hvor fagligheden og den pædagogiske målsætning er i fokus. Vi vil til stadighed reflektere over vores praksis.
Vores grundlæggende tilgang er, at vi anerkender den enkeltes beboeres måde at være på med respekt for den enkeltes interesser. Vi møder derfor beboeren med respekt og anerkendelse. LSV tager udgangspunkt i den enkelte beboer med fokus på behov, ressourcer og udviklingsmuligheder. Respekten for beboernes integritet og værdighed står altid i centrum.
Vi mener, at størst mulig valgfrihed, indflydelse og agenthed over egen liv og udvikling, er en vigtig forudsætning for at kunne udnytte det fulde udviklingspotentiale ethvert mennesker er i besiddelse af. Vi er optaget af, og tror på, at den enkelte har ressourcer, som vi i det pædagogiske arbejde, og sammen med beboeren, vil arbejde frem mod at videreudvikle eller få frem i det daglige. Vi tror på, at selvstændighed og selvforvaltning i eget liv – agenthed - er med til at bidrage til større livskvalitet. Vi er særligt opmærksomme på netværket som en styrke ud fra en betragtning af, at der i det nære netværk findes ressourcer, der kan bruges som elementer i udviklingen. Indsatsen er helhedsorienteret og tager udgangspunkt i den enkelte beboers behov, forudsætninger samt ønsker for egen fremtid. Beboerens egne mål er grundlaget for vores pædagogiske indsatser.

LSV er progressiv og eklektisk i teoretisk tilgang og valg af metode, således at borgerens daglige trivsel, positive udvikling og formålet med indsatsen sikres, og dermed resulterer i den ønskede udvikling. Til at understøtte udarbejdelsen af delmål og arbejdet med disse i praksis, tager vi udgangspunkt i vores metoder og tilgange. Disse beskrives herunder:

KRAP

Er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer, samt ved en udpræget vægt på det positive, og det der virker. KRAP bygger primært på følgende 3 grundpiller:

• Det vi tænker, oplever vi som virkeligt, men vi kan lære at tænke anderledes.
• Alle mennesker har ressourcer, og vi udvikler os bedst gennem vore succeser.
• Alle mennesker har grundlæggende behov for anerkendelse.

KRAP er en metode som hjælper os til at spotte egne hypoteser, beboerens udviklingspotentialer og årsagssammenhænge.

TEACCH

Metodisk arbejder vi med referencer i TEACCH, hvor vi gennem visualisering, konkretisering og en struktureret ramme ønsker at styrke de forhold, der kan fordre indlæring for en ung med ASF/autisme og opmærksomhedsforstyrrelser. Formålet er at have øje for selvstændighed og handlemuligheder.
TEACCH handler grundlæggende om at anerkende personens måde at være på med respekt for vedkommendes interesser og særpræg. Formålet er at støtte den enkelte i forhold til dennes ressourcer og udviklingsmuligheder.

Åben Dialog

Åben Dialog er en netværksorienteret og helhedsorienteret mødeform, der inddrager relevante fagprofessionelle og private netværk i forhold til borgerens situation. Som noget af det grundlæggende i Åben Dialog vægter alle udsagn lige, og den professionelle rolle er ikke at søge løsninger og være ekspert, men at give et fagligt perspektiv, som kan supplere borgerens eget og resten af netværkets perspektiver. Ved et Åben Dialog møde er det borgeren der bestemmer – både hvem der skal inviteres og hvilke emner, der skal tales om.

Strukturpædagogisk

Vi arbejder med regelmæssighed og struktur i hverdagen. Formålet er at gøre dagen overskuelig og forudsigelig.

Relations pædagogik

Vi har fokus på samspillet mellem mennesker, med det formål at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid. Helt enkelt handler det om, at vi mennesker udvikler os i relation til andre mennesker. Dette betyder, at de unge også udvikler sig i relation til os, og med de fælles oplevelser og erfaringer vi har sammen.

Rehabilitering pædagogik

Her er et fokus på at genvinde, udvikle eller vedligeholde funktionsevne. Formålet er, at den unge, som har eller er i risiko for at udvikle begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv til trods. Når vi arbejder med de opstillede mål, og særligt de pædagogiske delmål, er det ud fra et rehabiliterende tankesæt.

Anerkende pædagogik

Anerkendelse defineres på LSV som en respektfuld tilgang til andre menneskers liv, livsforståelser og livshåndteringer, uden bedømmelser men med fokus på menneskets intentioner. Narrativ pædagogik Vi tager udgangspunkt i, at vi sammen med beboeren vil have for øje at skabe en rigere fortælling.

Narrativ pædagogik er interesseret i de begreber og fortællinger, mennesket har om deres eget liv, og som skaber mening og betydning, og udgør grundlaget for de historier, vi kan fortælle om os selv og vores relationer.

Ydelser og samværsaktiviteter:

Kerneydelsen er socialpædagogisk støtte og vejledning. I den daglige praksis omfatter dette en lang række aktiviteter, som retter sig mod forskellige livsområder:
•Bostøtte
•Sundhed/sygdom, kostvejledning og madlavning
•Uddannelse/job •Økonomiske problemstillinger, herunder gæld og rådgivning
•Samarbejde med pårørende
•Samarbejde med andre instanser
•Sociale relationer

Om området/boligerne:

Lejlighederne LSV er placeret centralt på Frederiksberg, tæt på Lindevang og Flintholm metrostationer. Boligerne er selvstændige lejligheder på ca. 55 kvadratmeter. Boligerne indeholder et åbent køkken til stue, soveværelse, badeværelse, opbevaringsrum og en lille fordelingsgang. Til hver bolig er der en terrasse.
Der er på LSV to fælleslejligheder. En fælleslejlighed til de unge visiteret til døgn, og en fælleslejlighed til de unge visiteret uden døgn. De unge der er visiteret til døgn tilbydes fællesspisning hver aften alle ugens dage. Døgnstøtte består i, at der er en sovende nattevagt, som er i rådighedsværelse, og kan opkaldes hvis behov.

I den anden fælleslejlighed, forbeholdt de unge visiteret uden døgn, er der fællesspisning 2 gange ugentligt, samt åbent for adgang i hverdage – i weekenden er der lukket i fælleslejligheden. Der afholdes fælles beboermøder for både de unge med og uden døgnstøtte. Der planlægges i fællesskab mellem beboerne en tur ud af huset i form af biograf, bowling eller teater alt efter behov/ønske.
Der afholdes desuden diverse traditioner som påske, jul og nytår m.m.

Tilsyn:

Lejlighederne LSV er underlagt løbende tilsyn fra Socialtilsyn Syd.

Visitation:

Der visiteres til LSV fra den centrale myndighed i Frederiksberg Kommune. Hvis en borger ønsker at bo på LSV, skal vedkommende kontakte sin sagsbehandler i kommunen. Borgeren har mulighed for sammen med sagsbehandleren at besøge LSV, og dermed danne sig et indtryk af tilbuddet og de fysiske rammer. Endvidere er der et tværsektorielt samarbejde med øvrige samarbejdspartnere.