Støtte i eget hjemStøtte i eget hjem

Støtte i eget hjem

Information til beboere og brugere på tilbud og i plejefamilier

Støttekontaktpersons ordningen

Fakta

Christian Paulsens Vej 26 og 30, Frederiksberg C

Forstander: Niels Henrik Jensen mobilnr. 2898 3896. 

Teamleder: Torben Svanhede, mobilnr. 2898 3866.

Støttekontaktpersons-ordningen (SKP) i Frederiksberg Kommune:

Støttekontaktpersonerne i Frederiksberg Kommune yder støtte til borgere med psykiske lidelser eller udviklingshæmning, efter Servicelovens  § 99 og § 85.

Servicelovens § 99: Formålet med denne ydelse er at opnå kontakt ved en opsøgende indsats. Når der er etableret kontakt til borgeren, vurderes det, hvorvidt det skal søges yderligere social indsats, eller om sagen stopper her. Alle kan henvende sig til kommunen og gøre opmærksom på, at en borger kan have behov for hjælp.

Servicelovens § 85: Formålet med denne ydelse er, at borgeren gennem en socialpædagogisk indsats, i form af vejledning, støtte og træning, bliver i bedre stand til, at kunne leve sit eget hverdagsliv på egne betingelser. Det er den centrale myndighed i Kommunen som visiterer til en § 85 ydelse. Støttens ydelser er individuelt tilrettelagt.

Hvordan får man en støttekontaktperson ?

Borgeren skal visiteres via en sagsbehandler i Socialafdelingen i Frederiksberg Kommune. En sagsbehandler vurderer, på baggrund af en udredning, om det kan være gavnligt for borgeren, at få en støttekontaktperson tilknyttet i en periode.

Hvem kan få en støttekontaktperson efter Servicelovens § 85?

For at tildeles en støttekontaktperson, har borgeren behov for vejledning eller støtte for at få sit liv til at fungere.

Borgernes problemstillingerne er meget forskellige. Det kan for eksempel være mangelfuld evne til at forholde sig til hverdagens mange gøremål, og til at håndtere de udfordringer - store som små, som livet i al sin ”almindelighed” bringer med sig. Ensomhed og manglende netværk, mange og tilbagevendende indlæggelser, mangelfuldevne til at indgå i sociale sammenhænge og fællesskaber, oplevelse af manglende livsindhold og generelt dårlig evne til at skabe et liv med det de selv definerer som en tilfredsstillende kvalitet, er også udfordringer som borgerne kan kæmpe med.

Støttekontaktpersonens faglige tilgang:

Støttekontaktpersonens opgave er at støtte borgeren på vejen mod større selvstændighed og indflydelse på eget liv.

Støttekontaktpersonerne yder individuel støtte, med formå at styrke borgerens mestring i hverdagen, gennem eksempelvis at få struktur på hverdagen og støtte til at overholde aftaler, støtte til at bevare, udvikle eller etablere sociale relationer, eller støtte til praktisk hjælp. Eksempler på hvad en støttekontaktperson kan bidrage med, sig vises nedenfor:

    • Støttende, vejledende og udviklende samtaler
    • Botræning ift. almindelige daglige gøremål, som rengøring, indkøb, økonomi, madlavning, tøjvask m.v
    • Deltagelse ved lægesamtaler, ledsagelse til diverse aktiviteter og andre aftaler
    • Opretholdelse/etablering af kontakt til det psykiatriske system
    • Opretholdelse/etablering af kontakt til familie, venner, og andet netværk
    • Opretholdelse/etablering af aktiviteter, job, uddannelse eller lignende
    • Indstilling til anden bolig.
    • Kontakt til sagsbehandler og andre offentlige instanser

Borgerens motivation og ønske om ændringer, er omdrejningspunktet for støttekontaktpersonens arbejde. Som modtager af støtten, forventes der et aktivt samarbejde fra borgerens side.

Støttekontaktpersonerne arbejder efter mange forskellige pædagogiske metoder, alt efter hvad som giver mening, og som modtager må der forventes at møde på disse.

Eksempler på nogle metoder som kan benyttes i arbejdet er KRAP, Åben Dialog.

  • KRAP er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer, samt ved en udpræget vægt på det positive, og det der virker. KRAP er en metode som hjælper mennesker til at blive bevidst egne leveregler – både de gode og de mindre gode, og at se udviklingspotentialer og årsagssammenhænge. 
  • Åben Dialog er en netværksorienteret tilgang, hvor en borger med psykiske vanskeligheder kan invitere sit private og professionelle netværk til dialog. Tankegangen bag Åben Dialog er, at forandringer og løsninger opstår i en dialog med borgerens netværk. I Åben Dialog vægter alle udsagn lige, og den professionelle rolle er ikke at søge løsninger og være ekspert, men at give et fagligt perspektiv, som kan supplere borgerens eget og resten af netværkets perspektiv.

Støttekontaktpersonernes uddannelsesbaggrund

Støttekontaktpersonerne er en tværfaglig sammensat personale gruppe, med forskellige uddannelser. Det kan fx være som ergoterapeut, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, pædagog eller plejer. Støttekontaktpersoner har bred erfaring fra behandlings eller socialpsykiatrien.

Stenhuggerhusene

Fakta

Adresse: Roskildevej 54, Frederiksberg

Forstander: Niels Henrik Jensen mobil. 2898 3896. 

Teamleder: Torben Svanhede, mobil. 2898 3866.

Antal pladser: 

For de mest udsatte hjemløse, med en længerevarende problemstilling, har Frederiksberg Kommune 3 pladser i Stenhuggerhusene. Stenhuggerhusene er et § 107 botilbud, som ligger centralt placeret på Solbjerg Parkkirkegård, på Frederiksberg.

Stenhuggerhusene er et tilbud til udsatte borgere, med massive og komplekse problemstillinger, der i en periode har behov for en bolig. Boligerne er mordene etplans boliger med en lille terrasse.

Faglig tilgang:

Formålet med botilbuddet er, at skabe stabilitet, ro og tryghed i beboernes liv og støtte beboerne til, at blive selvhjulpen, og til, at kunne leve et hverdagsliv på egne betingelser. Støtten som den enkelte beboer modtager, har til formål, at hjælpe beboeren til, på sigt, at bo i egen bolig. Beboerne skal med støtte fra personalet, forestå den daglige vedligeholdelse af boligen indvendig i form af rengøring.

Eksempler på hvad personalet kan bidrage med, sig vises nedenfor:

    • Støttende, vejledende og udviklende samtaler.
    • Botræning ift. almindelige daglige gøremål, som rengøring, indkøb, økonomi, madlavning, tøjvask m.v.
    • Deltagelse ved lægesamtaler, ledsagelse til diverse aktiviteter og andre aftaler.
    • Opretholdelse/etablering af kontakt til det psykiatriske system.
    • Opretholdelse/etablering af kontakt til familie, venner, og andet netværk.
    • Opretholdelse/etablering af aktiviteter, job, uddannelse eller lignende.
    • Indstilling til anden bolig.
    • Kontakt til sagsbehandler og andre offentlige instanser

 

Borgerens motivation og ønske om ændringer, er omdrejningspunktet for det faglige arbejde. Som modtager af støtten, forventes der et aktivt samarbejde fra borgerens side.

Personalet arbejder efter mange forskellige pædagogiske metoder, eksempler på nogle metoder som kan benyttes i arbejdet er KRAP, Åben Dialog.

  • KRAP er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer, samt ved en udpræget vægt på det positive, og det der virker. KRAP er en metode som hjælper mennesker til at blive bevidst egne leveregler – både de gode og de mindre gode, og at se udviklingspotentialer og årsagssammenhænge.
  • Åben Dialog er en netværksorienteret tilgang, hvor en borger med psykiske vanskeligheder kan invitere sit private og professionelle netværk til dialog. Tankegangen bag Åben Dialog er, at forandringer og løsninger opstår i en dialog med borgerens netværk. I Åben Dialog vægter alle udsagn lige, og den professionelle rolle er ikke at søge løsninger og være ekspert, men at give et fagligt perspektiv, som kan supplere borgerens eget og resten af netværkets perspektiv.  

Hvordan arbejder vi:

Den pædagogiske indsats er baseret på en individuel tilgang. . I arbejdet med borgerne tages der højde for den enkelte beboers adfærd og coping/mestringsstrategier. Det vil derfor være en individuel sondring i mellem hvor grænserne går i forhold til samspillet mellem personalet og beboerne, med et stort fokus på det ligeværdige møde.

Fokus på det fælles tredje ligger også i de fælles aktiviteter der kan foregå i Stenhuggerhusene. Dette for at styrke beboerne i at bevæge sig ud, styrke deres sociale kompetencer og adfærd i forhold til at omgås andre mennesker. Flytte fokus fra dagligdagen ved også, at lave ting der ikke handler om rengøring, pligter og møder.

Heriblandt kan være fælles aktiviteter både på og udenfor området.

I forhold til udeområderne omkring boligerne, vil der fra personalet være medinddragelse af beboerne i den daglige vedligeholdelse, da dette vil gøre, at beboerne er med til, at udfylde en rolle som har betydning for alle beboerne og give beboerne en oplevelse af ejerskab for området og en oplevelse af, at de føler sig nyttige. På den måde vil personalet være i en anden uformel tilgang med beboerne hvor det praktiske bliver det fælles tredje.

Personale:

Personalet er sammensat således, at der er ansat 3 kvinder og 2 mænd. Alle har uddannelsen som pædagog samt en enkelt også er uddannet som socialrådgiver.

Personalet er tilstede i Stenhuggerhusene 4 timer dagligt, alle dage om året, eller efter behov.