Bofællesskabet Lioba

BOFÆLLESSKABET LIOBA

Fakta:

O. V. Kjettinges Allé 7, 2000 Frederiksberg.

Telefon nummer: 2898 0463

Leder: Martin Pederen, 2898 5070, mape12@frederiksberg.dk

Pladser: 6 stk. §107 og 2 stk. §108 boliger. Alle pladser med døgndækning

2018 Takst: 3.213,- kr.

Målgruppe:
Bofællesskabet Lioba er et §107 og §108 botilbud under Frederiksberg Kommune.

Lioba henvender sig til borgere over 18 år med en dobbeltdiagnose forstået som en sindslidelse og et misbrug. Tilbuddet råder over 6 stk. §107 og 2 stk. §108 boliger

Medarbejdere på Lioba:
1 forstander.
1 daglig leder.
7 fastansatte medarbejdere med kontaktpersonsfunktion.

På Lioba har vi forskellige uddannelsesmæssige baggrunde repræsenteret, og alle varetager samme pædagogiske funktion. Der er desuden 4 fastansatte nattevagter. Lioba praktikvejleder derudover løbende 1 SOSU-studerende og beskæftiger 8 tilkaldevikarer.

Kontaktpersonsfunktion: Alt fastansat personale dag og aften har primær og/eller sekundær kontaktpersonsfunktion til beboerne. Ved indflytning tildeles beboeren en primær kontaktperson. Denne er ansvarlig tovholder, og har det tætte samarbejde med beboeren omkring ønsker til planlægning og udvikling. Det er også kontaktpersonen, der beskriver og tydeliggør fællesplaner for beboeren. Sammen med beboeren udarbejdes der delmål på de bestillinger, der udgår fra myndighed, som i rette tempo skal understøtte beboerens mulige udvikling til et liv med mindre eller ingen støtte, dette med særligt fokus på et fremtidigt liv i egen bolig.

Vores tilgang:
På Lioba er rummelighed et nøglebegreb. Det kan betragtes som et middel i den proces, der handler om at give plads til udfoldelse og forskellighed. Begrebet har flere sider. En side handler om, at personalet skal kunne rumme en anderledes tanke – og handlemåde, og kunne agere i et rum med flydende normativitet. Det ligger implicit i begrebet, at andre tanke – og handlemåder nødvendigvis skal accepteres, og det er samtidig en forudsætning i den pædagogiske praksis, at hver enkelt medarbejder er i stand til at definere egne grænser i forholdet til den enkelte beboer. En anden side af begrebet handler om, at der rent fysisk er plads, og at de fysiske rammer er i orden. På Lioba forventes det endvidere, at personalet opretholder og sikrer trygge rammer, så forhold omkring selve boligsituationen ikke afstedkommer usikkerhed og angst blandt beboerne.
På Lioba er det tilladt at have et misbrug. En vigtig del af det pædagogiske arbejde handler om at finde ind i et samarbejde med beboeren omkring en nedbringelse af dette.
På Lioba arbejder vi for, at beboeren får den rette indsats på rette tidspunkt, ud fra en målsætning om mindst muligt indgreb set over beboerens samlede forløb. Vores primære formål er, i samarbejde med beboeren, at planlægge de indsatser, som giver den enkelte de bedst mulige forudsætninger for et mere selvstændigt liv med mindre eller ingen støtte. Vi har fokus på at møde beboeren med respekt og anerkendelse. Udgangspunktet er altid beboerens håb, drømme og mål. Vi mener, at størst mulig indflydelse på eget liv og udvikling er den vigtigste forudsætning for at kunne udvikle og udnytte det potentiale ethvert menneske er i besiddelse af – at selvstændighed og selvforvaltning i eget liv er med til at bidrage til større livskvalitet, og at anerkendelsen af den enkeltes måde at være på, og respekten for den enkeltes interesser, er essentiel.
Samarbejdspartnere er en vigtig del af Liobas koordinerende tilbud til beboerne. Kommunens tilknyttede sagsbehandlere, stofrådgivningen FKRC, Distriktspsykiatrien, egen læge, F86 og flere andre og mindre instanser udgør et bredt hele i forhold til det tilbud, Lioba kan sikre og præsentere beboerne for. Lioba er progressiv og eklektisk i teoretisk tilgang og i valg af metode, således at den daglige trivsel, beboerens positive udvikling og formålet med indsatsen sikres, og dermed resulterer i den ønskede udvikling. Vi tager udgangspunkt i følgende metoder og tilgange:

KRAP

Er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer, samt ved en udpræget vægten af det positive, og det der virker. KRAP bygger primært på følgende tre grundpiller:  

  • Det vi tænker, oplever vi som virkeligt, men vi kan lære at tænke anderledes.
  • Alle mennesker har ressourcer, og vi udvikler os bedst gennem vore succeser.  
  • Alle mennesker har et grundlæggende behov for anerkendelse.

KRAP er en metode, som hjælper os til at spotte egne hypoteser, beboerens udviklingspotentiale og årsagssammenhænge.

Strukturpædagogik Har udgangspunkt i regelmæssighed og struktur i hverdagen. Formålet er at gøre dagen overskuelig og forudsigelig og ikke mindst at repræsentere lighedspunkter med det ”almindelige” liv, som det leves af mennesker med et arbejds – og ,skole – og/eller familieliv, så samarbejdet og samtalen med beboeren om en fremtid i eget liv i egen bolig i bedste fald står på en allerede velkendt døgnrytme og struktur.

Relations pædagogik

Her fokuseres på samspillet mellem mennesker, med det formål at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid. Helt enkelt handler det om, at vi mennesker udvikler os i relation til andre mennesker. Det betyder, at beboeren også udvikler sig i relation til os, og med de fælles oplevelser og erfaringer, vi får sammen.

Rehabilitering pædagogik

Her ses er et fokus på at genvinde, udvikle eller vedligeholde funktionsevne. Formålet er, at beboeren, som har, eller er i risiko for at udvikle, begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv til trods. Når vi arbejder med de opstillede mål og særligt de pædagogiske delmål, er det ud fra et rehabiliterende tankesæt.

Anerkende pædagogik

Anerkendelse defineres her som en respektfuld tilgang til andre menneskers liv, livsforståelser og livshåndteringer, uden bedømmelse men med fokus på menneskets intentioner. Dette betyder, at vi altid møder et andet menneske med anerkendelse.

Narrativ pædagogik

Vi tager udgangspunkt i, at vi sammen med beboeren vil have for øje at skabe en rigere fortælling. Narrativ pædagogik er interesseret i de begreber og fortællinger, mennesket har om deres eget liv, og som skaber mening og betydning, og udgør grundlaget for de historier, vi kan fortælle om os selv og vores relationer.

Åben Dialog

Vi arbejder med en netværksorienteret og helhedsorienteret mødeform, der inddrager relevante fagprofessionelle og private netværk i forhold til beboerens situation. Som noget af det grundlæggende i Åben Dialog, vægter alle udsagn lige, og den professionelle rolle er ikke at søge løsninger og at være ekspert, men at give et fagligt perspektiv, som kan supplere beboerens eget og resten af netværkets perspektiver. Ved Åben Dialog møde er det beboeren der bestemmer – både hvem der skal inviteres, og hvilke emner der skal tales om.

Ydelser og samværsaktiviteter

Kerneydelsen er socialpædagogisk støtte og vejledning. I den daglige praksis omfatter dette en lang række aktiviteter, som retter sig mod forskellige livsområder:

  • Bostøtte 
    Sundhed/sygdom, kostvejledning og madlavning 
  • Stofedukation  
  • Sociale relationer  
  • Økonomiske problemstillinger, herunder gæld, budgettering og rådgivning  
  • Uddannelse/job  
  • Samarbejde med pårørende  
  • Samarbejde med andre instanser

På Lioba er der fællesspisning hver aften alle ugens dage. Der er dagligt morgenmad og brunch lørdag og søndag. Det forudsættes, og forventes, at beboerne deltager i planlægning af månedens madplan, i de praktiske opgaver omkring borddækning og oprydning og endvidere også i selve madlavningen. Dette i det omfang evner og ressourcer rækker. Måltiderne er at betragte som pædagogiske.

Der afholdes diverse traditioner som påske, fødselsdage, jul og nytår.

På Lioba afholdes et ugentligt beboermøde. Her byder beboerne ind med forslag til fælles aktiviteter, også ud af huset, spørger og stiller forslag til regler og tiltag, og præsenteres for punkter til drøftelse fra personalet og ledelsen.

Tilsyn:

Bofællesskabet Lioba er underlagt løbende tilsyn fra Socialtilsyn Øst.

Visitation:

Beboere til Lioba visiteres gennem den centrale myndighed i Frederiksberg Kommune.